Jahn er her ikke mere…. Han sov fredfyldt ind i nat, mens Anne-Lise og familien var hos ham.

Efter Jahns eget ønske bliver bisættelsen kun for familien og de allernærmeste og vil foregå uden offentlig annoncering. Han har ønsket, at der sættes en lille sten ved hans grav - Familien vender tilbage med nærmere, når de ved hvor det bliver.

Kampen mod sygdommen varede over et år. Kampviljen var stor. Vi andre fulgte Jahn på sidelinjen, mens han røg ind og ud af hospitaler og utrætteligt gik til genoptræning. Vi oplevede med beundring en næsten genfødt Jahn møde op til et Gulyasmøde i april på Svane Pub. Han virkede fuld af energi. Det holdt desværre ikke. For få dage siden gik det pludseligt og uventet ned ad bakke, fra den ene dag til den anden.

Jeg har kendt Jahn siden sidst i tresserne. Vi var begge nye i rejsebranchen og har i de efterfølgende år både været samarbejdspartnere, kunder og konkurrenter til hinanden i det daglige. Jahn studerede sideløbende på universitetet. Jeg parkerede min Folkevogn i SAS gården, mens Jahn parkerede sin motorcykel. Det var her vi først mødte hinanden på parkeringspladsen. I løbet af årene fik vi som jævnaldrende både et tæt personligt og professionelt forhold til hinanden.

Jahn voksede op på Nørrebro. Skolen interesserede ikke og han fik et afbræk, da han som 15 årig tog ud at sejle med en fætter og flakkede lidt rundt i verden, uden at vide hvad han ville med livet. Men sejlturen gav læselysten tilbage og i 1964 tog han realeksamen og begyndte at studere på RUC i Roskilde, sideløbende med at han havnede hos FDM Rejser. Senere kom Jahn til engros rejsebureauet Ide Rejser, der var banebrydende, som en såkaldt uafhængig operatør, der leverede rejse produkter engros til de øvrige rejsebureauer, der så solgte videre direkte til forbrugerne. Det var mere interessant end universitetet, som han forlod uden at tage eksamen. Rejsebranchen var både mere spændende og mere givtig.

I 1982 stiftede Jahn Schapiro Profil Rejser, som han i 2009 afhændede til et konsortium. Derefter arbejdede han videre på sidelinjen som konsulent et par år, indtil pensioneringen i 2012. Jahn var en af de største personligheder i den danske rejsebranche. Han nåede i sine næsten 50 år i rejsebranchen at sætte et stort og imponerende aftryk på branchen, som en af de førende arrangører af individuelle fly og pakkerejser.

Jahn var kendt for sin anderledes livsstil og boede i mange år beskedent i en lille lejlighed på Nørrebro. Han bar sjældent jakkesæt eller slips og handlede ofte vigtige kontrakter hjem - iført sandaler. Boligforholdene ændrede sig dog drastisk da fru Annelise kom ind i billedet og drog fra Herning til Hovedstaden, hvor de sammen flyttede ind i den store statelige lejlighed, på hjørnet overfor Østerport Station. I en kortere periode blev Jahn herefter lejlighedsvis set i jakkesæt, men han nåede hurtigt frem til den konklusion, at det ikke var hans stil.

I sine stormagtsdage var Jahn en feteret person i rejse og luftfartsbranchen. Der stod stor respekt omkring navnene Schapiro og Profil. Jahn blev valgt ind i bestyrelsen i Danmarks Rejsebureau Forening, hvor han lejlighedsvis lod sig overtale til at være iklædt blå smokingjakke til festmiddagene, i forbindelse med den årlige generalforsamling. Til trods herfor svor Jahn sig til sine blå cowboybukser og den åbentstående hvide skjorte.

Vi havde fornøjelsen af Jahns altid hyggelige nærvær, som medlem af Gulyasleves selskabet igennem flere årtier. Både til de hjemlige suppemøder og på mangfoldige rejser i udlandet. Som Baroner drog vi sammen ud på 45 udlandsrejser. (Benævnt dannelsesrejser) I starten oftest til Ungarn og Østeuropa, siden også oversøisk, til alverdens lande. Jahn altid med rygsæk, med den uundværlige vandkoger med diverse udstyr og fornødenheder, for at kunne brygge egen kaffe på værelset. Vi erindrer alle Jahns rungende kampråd, når vi sad til højbords. Det højlydte SKÅÅÅÅÅL. Det kommer vi til at savne.

Flere andre foreninger stod også Jahns hjerte nær. Han var en flittig deltager i mange sammenkomster i rejsebranchens VET klub, i Seniorklubben og ikke mindst som medlem af BALUT selskabet med turneringer over det meste af kloden. Jahn og Profil Rejser stod oftest for rejsearrangementerne.

Man kan ikke sige Jahn, uden at nævne Fridas Bodega på Gammel Kongevej. Ved siden af at være en arbejdshest, var der også plads til de mere sociale samvær, både med egne medarbejdere og med kolleger fra øvrige firmaer i rejse- og ikke mindst luftfartsbranchen. Gennem flere år var Fridas Bodega, beliggende i forhuset på samme adresse som Profil Rejser på Gammel Kongevej, et fast stoppested for Jahn, enten til frokost eller på vejen hjem fra kontoret. Her mødtes han med venner, kolleger og samarbejdspartnere. Mange kugler er blevet støbt over en CC/Canadian Club whisky med Ginger Ale.

Jahn lagde ikke skjul på, at han nød at være i centrum. Han elskede at kommunikere og tale med mennesker, se andre og blive set. Han var nærværende ved de fleste receptioner. Dem var der i 1980’erne og 1990’erne mange af i det danske rejseliv. Runde fødselsdage og jubilæer blev også markeret på stribe i branchen, med høj cigarføring.

Æret være Jahns minde…..Vi kommer til at savne dig.

RIP.

Harald Rytz

Per vil blive husket som en fornyer af restaurationslivet i Tivoli og dermed også i hele Danmark.

Per blev født i København i 1941. Efter realeksamen kom han i lære i storrestauranten Wivex, og i 1964 satte han kursen mod USA for at deltage i verdensudstillingen i New York. Her følte han sig godt tilpas, og i de følgende mange år arbejdede han på forskellige amerikanske restauranter og lærte om de fornyelser, som prægede det nye amerikanske køkken – blandt andet spareribs med coleslaw.

Sidst i 1970’erne returnerede han til København, og i 1981 overtog Per driften af Restaurant Promenaden i Tivoli. Her i den gamle have introducerede han kulinariske fornyelser, som i den grad vakte opmærksomhed – blandt andet autentisk italiensk pasta, Amaretto-mousse samt den dundrende succes spareribs med coleslaw. Han forfinede oplevelsen med spareribs ved at iklæde gæsterne en hagesmæk samt sætte skåle med vand på bordene, så gæsterne kunne vaske deres fedtede fingre – for spareribs skal spises med fingrene.

Jeg inviterede engang den russiske deputy prime minister Anatoly Tjubais og hans delegation til spareribs-middag på Promenaden, men da Per ville give Tjubais hagesmæk på, protesterede han meget højlydt. Han følte det barnligt og nedværdigende. Efter indtagelse af adskillige glas med snaps skiftede han dog mening – og dermed hele delegationen – og alle fik hagesmækker på, dog under forudsætning af, at de ikke blev fotograferet!

Når store navne gav koncert på Plænen i Tivoli, kravlede vi alle – via den indvendige smalle trappe i Promenaden – op på taget medbringende vin, stærke drikkevarer samt snacks og nødder og nød derfra det fulde udsyn til scenen. Per var mester i at arrangere disse koncertoplevelser for sine gode venner og stamgæster.

Per Fløjstrup Sørensen er og vil altid være savnet. Han var positiv og aktiv, han var nysgerrig, han var opfindsom, og han var sine venners bedste ven. På vores mange rejser rundt omkring i Europa nød vi vores fælles holdning til tilværelsen – nemlig vores appetit på livet. Æret være Pers minde.

Rud Tikøb

Vores huslæge i selskabet - Bo Bischoff - er her ikke mere. Niels sov stille ind natten til den 28. maj i en alder af 71 år.

Levemanden Niels drev i mange år privat lægepraksis i Søborg, indtil han lod sig pensionere i 2012 . Niels investerede i en række ejendomme, bla. i Hornbæk. Og så sent som sidste år købte han optimistisk et sommerhus til sig selv i Skagen, selvom sygdommen lurede i horisonten. Efter pensioneringen flyttede Niels til Luxembourg, hvor skatteklimaet som bekendt er mildere. Men Danmark trak stadig og for et par år siden rykkede han tilbage til Danmark.

Niels efterlader sig to sønner og kæresten Susanne van Hauen. De nærmere omstændigheder omkring bisættelsen kendes i skrivende stund ikke.

Æret være Niels minde. RIP.

Harald

Kære Baroner – triste informationer …

Fru Grethe meddeler, at vores allesammens Kansler Niels-Jørgen Nehring stille sov ind i hjemmet juleaften i en alder af 81 år. Efter en lang og svær sygdomsperiode. Familien tog afsked juledag, hvor kisten blev båret ud til tonerne af Beethovens 6. symfoni, Pastorale..

Niels-Jørgen blev medlem af Gulyasleves selskabet og stødte til Baroniet for år tilbage, på anbefaling af salig Gergely Szabo. Blandt argumenterne for optagelsen nævntes, at Niels Jørgen var et festligt gemyt, som både var glad for davoser jazz og anden form for kortspil og heller ikke sagde nej til en lille en. I en årrække var Niels-Jørgen selskabets afholdte kasserer og bestyrelsesmedlem, indtil han grundet Parkinson måtte neddrosle aktiviteterne.

Niels-Jørgen blev uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet i 1970. Siden blev det til næsten 40 års virke i statens tjeneste. Til trods for en respekteret karriere på de bonede gulve indenfor Staten var Niels-Jørgen kendt som alt andet end en stivstikker, med sin veludviklede humor.

Blandt højdepunkterne i karrieren kan nævnes, at Niels-Jørgen i sin tid var ministersekretær, først for Statsminster Anker Jørgen og siden for statsminister Poul Hartling. Derefter fulgte en række embeder indenfor Staten, bla. som kommitteret i Statsministeriet og Sikkerhedspolitisk Rådgiver for statsminister Poul Schlüter, direktør for Dansk udenrigspolitisk Institut fra 1995-2001, Danmarks faste repræsentant og ambassadør ved Europarådet i Strasbourg 2001-2006. Karrieren blev afsluttet som dansk ambassadør i Bosnien-Hercegovina fra 2006-2009.

Niels-Jørgen skrev flere bøger samt en række kronikker og artikler om udenrigspolistiske emner og EU samarbejdet.

Efter eget ønske afholdes ingen kirkelig handling. Der bliver en mindestund for Baronerne på et senere tidspunkt, siger fru Grethe.

Æret være Kanslerens minde. RIP/Harald

NEKROLOG / Finn HEINER er død. Ærede Baroni, vi har mistet vores ældste medlem. Her formandens ord Et par uger før han ville være fyldt 87 år, døde vort ældste medlem Finn Heiner søndag morgen. Han vidste i nogen tid, hvor det bar hen. Da han en dag ringede til mig og foreslog, at klubben fandt et nyt mødested, for 1½ års tid siden, berettede Finn nøgternt, at han ikke havde ret lang tid igen. Lægerne havde fortalt, at leveren var ved at stå af. Han lød stadig frisk og oplagt. Jeg nævnte det kun til enkelte. Finn ville helst ikke have det ud i en større kreds. Finn var som bekendt journalist. Han startede karrieren som elev på Jyllands-Posten i Aarhus i 1955. Han kom senere til Danmarks Radio, hvor han i starten primært var oplæser på Radioavisen, med jævnlige afstikkere til sportsredaktionen, som studievært ved De Olympiske Lege i München i 1972 og Montreal in 1976. Finn blev som bekendt sportschef i DR i 1977 efter Niels-Christiansen. Han var idemanden bag relanceringen af de engelske tipsfodboldkampe, som DR sendte. Finn Heiner forlod Danmarks Radio i 1990, efter 13 år som leder af sportsredaktionen. I tiden efter DR var Finn senere bla. pressechef i Kræftens Bekæmpelse. Æret være hans minde, en kæmpe har sagt farvel….

Finn sendes efter eget ønske afsted af præsten Flemming Pless, fra Lutherkirken i Randersgade på Østerbro, hvor han var døbt og konfirmeret. Det foregår torsdag den 14. september klokken 13:00. Finn ville være fyldt 87 år samme dag.

Harald Rytz

Kære Baroner

Vort mangeårige tidligere medlem Preben Kjær gik bort i sidste uge i en alder af 81 år.

Prebens erhvervskarriere kan inddeles i tre blokke: Falck, SAS og Danmarks Automobilforhandler Forening.

I Falck tiden blev Preben kendt fra trafikradioen på P3, hvor han hver fredag orienterede om trafiksituationen sammen med Lars E. Christiansen.

Efter 20 år hos Falck blev Preben informationschef hos SAS og stod bag en række tiltag sammen med Janne Carlson.

I 1992 skiftede han til Danmarks Automobilforhandler Forening (D.A.F.), som adm. direktør, indtil pensioneringen i 2010.

Preben boede de senere år i Store Heddinge, hvor han sammen med sin hustru flyttede ind i den gamle sparekassebygning på hovedgaden

I de senere år var Prebens mentale helbred udfordret. Han tilbragte sin sidste tid på plejehjemmet Stevnshøj.

Bisættelsen fandt sted i eftermiddags – Æret være Prebens minde,

Med hilsen fra Harald

1946 er og var en rigtig fin årgang, der er også i baroniet stor dokumentation for dette faktum.

Det gælder ikke mindst Svend Lisdorf, som vi fik lov at beholde i 73 år.

Et mundheld går på, ”at de som ikke var socialister som unge og konservative som ældre, ikke har udviklet sig”, passer nu ikke helt på Svend, som aldrig forlod ”den røde blok” for alvor.

Svend var altid utroligt socialt indstillet, altid klar med en hjælpende hånd og omsorg uden bagtanker, hverken for ussel mammon eller gentjenester. Svend snobbede ikke for noget som helst og udviste altid stor indleven og interesse for lokalbefolkningens ve og vel under klubbens mange dannelsesrejser til vigtige østeuropæiske rejsemål.

Svend har stort set altid virket i rejsebranchen og var i en årrække en af nøglepersonerne i daværende Folketurist på Åboulevarden i København. Folketurist, ikke at forveksle med Dansk Folke Ferie, samlede branchekyndige kapaciteter på hele Østeuropa og sovjet og var forgængere for rejser til dengang ikke så almindeligt tilgængelige destinationer. Svend og Gyula Mangold arbejde der samtidigt og det er ret sikkert at Svends meget tidlige optagelse blandt de allerførste baroner har sit ophav der. Der skal såmænd nok også have været et par kommunistiske medlemsskaber i kredsen.

Jeg har tilladt mig at kopiere en udtalelse fra vor anden Baron, Svend Olhoff:

Svend var ærkekommunist, men han var en sød og flink fyr- Yderst begavet, vidste han kom fra et arbejder miljø, hvilket ikke var så udbredt på Københavns fine Metropolitanskole sidst i 50’erne. At komme ind der i Mellemskolen viste, at Svend havde noget mellem ørerne

Det var en rigtig god oplevelse at møde ham igen i Gulyasklubben, mange år efter. Jeg kunne som mange andre rigtig godt lide Svend.

Svend viste Baltikum særlig interesse og mange baroner har gennem årene besøgt Svend i hans delelejlighed i Tallinn. Også her beviste Svend, at han udover at kunne planlægge og sælge rejser, var en fantastisk vidende og dygtigt formidlende rejseleder. Vi oplevede dette blandt andet på en af jubilæumsrejserne til Budapest.

I sin pensionisttilværelse var Tallinn og kolonihaven på Vestegnen ikke nok for Svends store energi, så på anbefaling fra vor formand Harald fik Svend mangeårig ansættelse som rejseleder hos Albatros Rejser, især med fokus på de store flodkrydstogter. I de sidste år som område ansvarlig.

Svend mistede sin hustru for to år siden og i den svære tid, hvor Svend også blev ramt af kræften, holdt han fanen og humøret højt, også støttet af sine sønner og store familiesammenhold.

Svend var jordnær til det sidste og vil blive respekteret og savnet.

Æret være hans minde

Jahn 14.3.2019

Henrik Thomasen er sovet stille ind d. 13/2 efter længere tids sygdom.

Fra 1973-2007 var Henrik Thomasen adm. direktør i Fonden 65-Ferie (det nuværende Vitus Rejser). Henrik efterlader sig 3 børn, 4 børnebørn og hans veninde Ingrid.

Gennem hele hans karriere har Henrik været et kendt ansigt i rejsebranchen, og han var medvirkende til busrejsernes store succes i Danmark, da han tilbage i 70´erne sendte tusindvis af gæster først til Harzen og siden også til et væld af andre rejsemål i Italien, Norden, Tyskland og Østrig.

Henrik var desuden idémanden bag de nu velkendte flodkrydstogter i Rusland, hvor 65-Ferie var det første danske rejsebureau, som turde sende danske turister på de spændende krydstogter på tværs af Rusland. Herefter var han medvirkende til, at flodkrydstogter er blevet en succesfuld rejseform for danske gæster. Henrik satte en ære i, at konstant være på forkant med udviklingen af nye rejseformer.

Henrik har været afholdt i hele rejsebranchen for hans væsen og gode humør. Som han altid sagde: ”65-Ferie har ikke konkurrenter i branchen, kun gode kolleger.

Ved siden af jobbet som direktør, har Henrik Thomasen siddet i bestyrelsen for DRF samt været et aktivt medlem af rejseankenævnet.

Siden 2007, hvor Henrik gik på pension, har han været en del af Vitus Rejsers bestyrelse, hvor han altid har givet fremragende input.

Henrik var altid god for en livlig politisk diskussion og vil blive husket som et meget vidende og kreativt menneske med et stort hjerte for hans medmennesker - uanset om man var ansat hos 65-Ferie, ven, leverandør eller familie.

Vi er rigtig mange, som vil komme til at savne Henrik.

Æret været hans minde.

Heidi Maak - Vitus Rejser

Efter Henriks ønske er hans krop doneret til videnskaben og bisættelsen har fundet sted for de nærmeste.

Jahn

Ærede Baroner,

atter har vi mistet en af vore ærede Baroner. Peter Mikkelsen fik for nylig fred og vi bringer her Lars Carstensen´s mindeord: "Baron Peter Mikkelsen afgik ved døden d 27. juli og bisættes fredag d 2. august i Holmstrup kirke ved Jyderup.

Peter blev født i Ellidshøj ved Aalborg og blev udlært købmand i en større landhandel hvor man kunne få alt fra en Fordson Major Traktot til en pakke condomer. Efter et par år på handelsskole og endt militærtjeneste fik Mil job ved Spies Rejser i København, hvor han vakte opsigt ved at stille op i træsko.

Årene hos Spies, hvor jeg traf ham midt i halvfjerdserne kom til at præge ham resten af livet !

Efter noget ballade mellem Mik og en anden ansat, der var en svensk dame, blev hun forflyttet til Malmøkontoret og Mik til Con Airs trafikkontor i Kastrup. Efter et par år her kom Mik tilbage til rejsebranchen idet han job hos EGV Rejser på Kultorvet, her var ansat flere tidligere Spiesfolk

Senere blev han salgschef Viking Nordturist, var der nogle år og kom så til Bo Eriksen i Ungarns Specialisten, der lærte han baronerne at kende.

Da Bo lukkede sit rejsebureau kom Mik til Balkan Holidays, hvor en lang rejse sluttede.

Mikkelsen var den evige ungkarl, der var en slags onkel for vennernes børn.

Hans hobby var nok at rejse. Foruden at have besøgt alle Spies destinationerne, har han bla.. rejst den Transsibirske Jernbane. Mik, Preben Hansen og jeg havde for mange år siden en hylende morsom rejse til Bali og Singapore. Men Mik holdt nok mest af Madeira, hvor han indtil det sidste var et par gange hvert år.

Ære være hans minde!

Lars Carstensen"

Vi er desværre blevet en god og nær ven, glad baron og altid hjælpsom kammerat fattigere.

Bent sov ind i går mandag 7.8., Bent har jo kæmpet bravt med helbredet de sidste par år, men måtte give op uden flere langvarige lidelser.

For min del har jeg kendt Bent gennem et helt arbejdsliv i rejsebranchen og rigtig mange af de nuværende yngre kræfter kan takke Bent for stor faglig lærdom, Bent var i en årrække underviser på Lufthansas kursuscenter i Seeheim.

Bent har været pænt omkring inden for rejsebranchen, der var ikke en indviklet luftfartsregel, som Bent ikke kunne fortolke til bureauets og kundens fordel, så der var konstant jobtilbud fra de førende erhvervsbureauer til en af de allerdygtigste billetfolk.

Og en klar fordel at Bent var allround og altid frisk til en indholdsrig sparring.

Jeg vil savne Bents energiske latter og humor, vore dannelsesrejser bliver ikke helt de samme uden Bent.

Æret været Bents minde

Jahn

Kære Venner

Et mangeårigt medlem har forladt os – Poul Vorre, som blev medlem på anbefaling af Kansleren, er ikke blandt os længere. Poul betalte kontingent så sent som i februar. Har her i eftermiddags modtaget nedenstående besked fra Pouls kæreste….

RIP med hilsener fra Harald

Kære venner af Poul. Skriver til Jer med en trist besked.

Poul er stille sovet ind på årets smukkeste forårsdag, mandag den 3. april 2023. Det var et smukt og værdigt farvel. Poul blev efter ønske i eget hjem til det sidste. Han var svækket efter gentagne sygdomme i det nye år, så selv om han har været sej og udholdende og har overrasket gang på gang, var tiden inde nu.

Poul bisættes fra Gentofte Kirke fredag den 14. april kl. 11.

Kh Kirsten/kæreste

Vort mangeårige medlem Bo Eriksen, Charlottenlund, er afgået ved døden i en alder af knapt 77 år.

Efter endt skolegang begyndte Bo at læse jura, men forlod studierne i midten af 60'erne for i stedet at hellige sig rejsebranchen, hvor han endte som direktør og rejsebureau ejer.

Bo fik sin uddannelse i daværende Raffels Rejser i København, hvorfra han gik videre til Dansk Folkeferie, Loftleidir og Star Tour/Fritidsrejser, inden han sammen med salig Gyula Mangold åbnede eget firma ved navn Ungarn-Specialisten i Panoptikon-bygningen i København.

For en lille halv snes år siden ramtes Bo af hjerteproblemer og i forbindelse med en efterfølgende hjerteklap operation på Rigshospitalet i København nogle år senere, skete der et alvorligt uheld, som endte med, at lægerne måtte amputere det ene ben. Bo var siden bundet til en kørestol. Der stødte flere sygdomme til, men desuagtet beholdt han sit gode humør.

I rejsebranchen var Bo kendt som en dygtig og vidende kollega af samarbejdspartnere og kunder. Der kan berettes mange historier om Bo, nogle mere stuerene end andre.

Samtidig med at Bo gerne kørte 10 km for at købe kartofler på tilbud, kunne han også være yderst generøs. Og spenderede gerne stribevis af omgange til hele værtshuset på stamstedet Frida, eller i "filialen" ved siden af.

Bo efterlader sig hustruen Kirsten, der har været ham en betydelig støtte i hans lange sygdomsperiode. Døden indhentede Bo to dage efter han onsdag blev indlagt på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup, fredag den 19. marts.

Æret være Bo's minde...

Det er i skrivende stund ikke besluttet, hvorvidt der afholdes en mindehøjtidelighed. Nærmere følger.

Harald Rytz

Vort mangeårige medlem i Gulyasleves Selskabet, journalist, programchef i DR og forfatter Preben Dich er død 87 år. I vort selskab vil Preben blive husket som en af de brave kæmper, der har givet os så meget gennem bl.a. vore dannelsesrejser til Ungarn. Hans evne til at fortælle var med til at gøre rejserne til noget ganske unikt.

Som tidligere kollega til Preben og mangeårigt venskab kom jeg tæt på mennesket Preben Dich. Han var humorens mand – en drillepind af Guds nåde - der kunne få en hel forsamling til at skrald grine, når han øste op af sine mange oplevelser i verden. Det nød vi andre også godt af på de journalistiske redaktioner, hvor han gennem livet boltrede sig.

Jeg lærte Preben at kende i 1980 da han blev ansat som programchef i DR i Vejle. Preben kom fra Radioavisen og skulle være med til at etablere den nye regionalradio i det daværende Vejle Amt. Stationen fik navnet Kanal 94 – i dag ændret til P4 Trekanten.

Det var pionerånd der drev ham. Sammen med studievært og Frederikshavner drengen på TV2 News, Jens Gaardbo, lykkedes det at opbygge en station som gav lytterne en oplevelse, så selv de mest hærdede kunne få morgenkrydderen galt i halsen.

Mennesker betød alt i Prebens hverdag. Den indstilling havde afsmittende effekt og var med til at Preben blev et elsket menneske i provinsbyen Vejle. Men som så mange gange før var Preben utålmodig. Han ville mere i livet med sin familie og inspirerede blandt andet sin datter Anette Dich til ligeledes at gå den journalistiske vej på bl.a. Radioavisen.

Hans egen karriere begyndte på Skagen Avis, senere på Dagbladet Information og senere igen til DR, hvor han gjorde sig gældende som udenrigskorrespondent i Stockholm og som redaktionssekretær på TV-avisen. Den skattede mediemand skiftede herefter til direktør for Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. Karrieren uden for DR blev rundet af med jobbet som informationschef og næstformand i SOS Børnebyerne.

For sin store indsats for børn og sit mangeårige engagement i medierne blev Preben slået til ridder af Dannebrog. Preben var forfatter til bøgerne ”Blandt hvaler og kannibaler” og skrev så sit mesterværk - en bog om Olof Palme – ”Palme, elsket og hadet”.

Bisættelsen foregår fra Mariendal Kirke tirsdag den 22. september kl. 13:00

Jens Nørgaard